Untitled Dagbjört Træning

Træning

Home

Dagbjört

konkurrencer

Tur ridning

Kåring

Her på siden kommer løbende lidt om min træning af Dagbjört:

Maj 2010
Hele vinteren er der trænet bakke ridning. op og ned og op og ned og ..... først i maj har Dagbjört været til kiropraktor ved dyrlæge Marianne Dahl-Jensen. Hun fik rettet op på en del men Dagbjört har store problemer mmed venstre bagknæ. Så træningen fortsætter med special øvelser uden at overanstrenge. D. 8. juni skal hun til kiropraktor igen og i uge 24 skal hun på vandbånd/spa.
Dagbjört er bøjeprøvet i april og maj og er rentgående.

Oktober 2009
Dagbjört har stået stille siden slutningen af maj, gr. et forstuet tåled på højre bagben. Hun blev røntgenfotograferet og der var heldigvis ingen brud eller forbeninger. Hun fik midt i juni sprøjtet ledvæske i tåleddet og har stået stille på lille fold hele sommeren sammen med Sigyn. Hun går nu på 2. periode med ringsko på begge bagben, de skal af ved næste beskæring.
I hele september måned har Dagbjört været i genoptræning på Bispelund Islandsheste. her har hun været på vandtrænings maskine "Horse-trainer". Med et utroligt godt resultat.
Hun har fået godt med skulder, ryg/lænd og bagparts muskulatur og går lige, istedet for skævt med manglende højre skulder som hun har gjort hele foråret. Nu starter så den videre genoptræning med rytter belastning. Jeg er oppe på 50 min. med 4 trav/tölt intervaller af 2 min.


Maj 2009
Vinteren er gået med samarbejds øvelser og øvelser med at få Dagbjört til at runde sig på begge volter. Da hendes man er tung til højre side har det givet mig lidt problemer fordi jeg har syntes hun skød skulderen selv om hun faktisk gik rigtigt. Så jeg har redet på at rette min egen fejl. Tölt takten er svingende men hun vil jo gerne tölte så jeg skal nok bare acceptere at den kan være mere eller mindre travagtig, bare takten er konstant. Det er også vigtigt at hun arbejder lige godt med, med begge bagben. Hun vil rigtig gerne træde det en ud af spor, men ofte kan jeg korrigere det alt efter terræn og underlag. Hun er blevet bedre til at reagere på de ½ parader også i tölten hvilket jo får hende op over jorden. Jeg får lidt undervisning hos Lilian og det er rigitg godt. Hun kommer med mange brugbare tip.

7 oktober 2008
Jeg har ikke skrevet længe, sommeren er gået med bane ridnig og ture. Jeg spurgte i foråret Lillian om der var mulighed for undervisning og det er der så endelig nu. Vi var afsted i lørdags. Dagbjört går for dybt, hovedsaligt fordi jeg gerne har villet have hende til at bruge ryggen, og derfor har redet hende frem og ned. For at få arbejdstölten tilbage skal jeg have flyttet ballance punktet længere bagud så hun igen kommer til at sætte sig. Lillian startede op med arb. tölten og det gik faktisk godt. Mine hjemmeopgaver er : Dagbjört skal rides frem bagfra og op til tøjlen, og må under ingen omstændigheder løbe, hun skal vente og give efter. Det kan hun heldigvis godt, det er mere mig der har svært ved at give efter, som ros/belønning på de rigtige tidspunkter. Vi arbejdede også i traven med det samme mål at få et bedre afskub bagfra. Det lykkes momentvis især på arb. på volter, når hun giver efter skal hun have ros og jeg skal skifte volte. Jeg forsøgte igår, noget gik godt andet skidt, så der er noget at arbejde på.

6 april 2008
Jeg har været på én dags kursus med Rasmus Møller Jensen på Møllegården. Det var rigtig godt. Jeg kørte Dagbjört der op, vi har godt nok kun ca. 4 km. men jeg skulle hjem og lufte Morris i løbet af dagen.
Vi startede med at ride to og to en ½ time, hvor vi arbejde i skridt med parader, samling, fremad ridning og schenkelvigninger på volte. Vi sluttede med lidt arbejds tölt på hovslaget.
Om eftermiddagen red vi ene undervisning 20 min. Jeg startede med at varme Dagbjört op på ovalbanen i en frisk tölt, hun var meget frisk og ville ikke trave, det er en sjældenhed. Rasmus havde fulgt lidt med fra midten,
og syntes mine sidste 20 min. skulle være tölt arbejde på ovalbanen. Og det var rigitig godt.
Konklusion ; Jeg skal huske at sidde stille med mine skuldre og holde hånden i ro, med så kort en tøjle at Dagbjört kan finde støtte på tøjlen, jeg skal starte min tölt træning med et godt tempo da hun her er rentaktet, bære godt i ryggen og går i en god holdnig. Derfra skal jeg korte hende ind i en langsommere tölt over korte strækninger, så hun ikke mister takt og bæring. Jeg skal huske at læne mig lidt bagover i tölten og holde underschenklen til, de ½ parader skal holdes lidt længere, så hun når at forstå hvad jeg mener og så skal jeg passe på at hun ikke "løber" ud gennem töjlen når jeg øger hende igen. I langsom tölt må jeg gerne bruge traverser især på højreholte for at holde bagparten inde på sporet.
Vi blev videofilmet, og det var rart bagefter at se forskellen undervejs, som opstilling og hjælper kom på plads, og Dagbjört kom op og frem over jorden i en flot tölt.

6 marts 2008
Jeg har ikke skrevet længe, Dagbjört er blevet flyttet i løsdrifts stald og jeg har redet mange ture i den dejlige natur ved Årslev engsø og bakkerne ved Århus Ådal. Dagbjöt er blevet stærkere i ryg og bagpart af skridtturene op og ned af de gode stigninger mellem engsøen og Ormslevvej. Dem der tager turen på cykel, ved hvad jeg taler om - DET GÅR OPAD ! -
Folden er også dejlig kuperet og tør. Jeg har skridtet meget, men også redet grundridning på banen 20x60. Jeg har fået lov til at ride på Møllegårdens ovalbane, så tölt/banetræningen skal snart igang igen.



4 oktober.
Vi har de sidste uger trænet frem mod Toppurs oktoberstævne, der rides den kommende weekend på Vilhelmsborg. Vi har arbejdet meget med overtrædninger og opstarter/nedtagninger til tölt. Dagbjört er dejlig eftergivende og rigtig god til både schenkelvigninger og versader i skridt og trav. Hun er kommet mere på bagparten hvilket er dejligt undtagen i traven, for hun er så kort at hun smeder og det bliver mere og mere.Jeg har valgt at køre Dagbjört frem og tilbage til stævnet, så hun kommer hjem på box imellem starterne og skal stå hjemme om natten, det er også en form for træning, da hun jo ikke er speciel god til det at blive læsset.

15 august 2007
Dagbjört har haft sommerferie og har gået på græs de sidste 6 uger. Hun ser pæn ud nu, er igen blevet fyldt ud over ryg og lænd, selvfølgelig er der også græsvom, men den er heldigvis ikke et problem i forhold til at skulle lægge sadlen på.
Markerne er blevet høstet også vores yndlingsmark med den gode bakke ned mod Giberå. Jeg er så småt startet op med skridt træning op og ned af bakkerne og en smule tölt med opstart og nedtagning via en schenkelvigning. Dagbjörts humør er godt og hun tölter frisk fremad.

4 juli 2007
Jeg har været på kursus med Karin Hassing. En meget positiv oplevelse. Lørdag startede vi med at ride to og to på ovalbane, snakkede med Karin om hvad det var vi gerne ville have hjælp til og jeg blev bedt om at lave nogle opstarter og nedtagninger i tölt og trav. Mit ønske for weekenden var at få nogle øvelser/værktøjer til samling af Dagbjört, især i tölten og i traven. Jeg har b. la fået følgende øvelser: start i skridten, hesten skal vente og være eftergivende i hele kroppen. Schenkelvigning et par skridt, opstart i tölt, tölt kun en kort strækning så hesten ikke bliver træt, schenkelvigning i tölt og medtagning fra tölt til skridt. Jeg tror vi alle fik øvet basis øvelsen med at få hesten til at give efter i nakke, hals og ryg. Den blev gentaget mange gange og selvfølgelig på begge volter. Søndag trænede vi overgang garlop - tölt, og tölt - garlop. Her blev Dagbjört mere travagtig i tölten i overgangene men når hun fik lov til at øge i tölten havde hun et fint stræk og blev mere pasagtig når hun kom ud fra kortsiden. Jeg har fået noget at arbejde videre med og håber jeg engang i fremtiden kan komme på endnu et kursus med Karin Hassing.

12 juni 2007
Vi er startet forfra med tölttræningen, tölten var næsten helt væk da jeg startede op igen. Jeg er startet forfra med skidt tölt, har arbejdet i meget korte intervaller. Har brugt megen af vores ridetid på halve og hele parader for sædet, reaktionerne er ved at komme igen. Vi har været på Fyn til Fynsmesterskaberne og havde nogle gode ridt, også i tölt, især øgningerne var fine. Traven er stadig meget hurtig (kårings trav) og det samme med galoppen, flad og ikke så indundergribende som jeg gerne vil have den.
I weekeenden d. 30/6+1/7 skal vi til Trehøje på kursus ved Karin Hassing, det glæder jeg mig til, det bliver spændende hvad vi kan få med hjem derfra.

26 april 2007
Dagbjört er hjemme igen efter 3 md. i kåringstræning, hun får lidt ferie inden vi starter op igen med træningen frem mod Fyns mesterskaberne i juni.

8 januar 2007
Vores arbejde fra jorden, går støt fremad. P.t rider jeg på større stabilitet i alle gangarter. D.vs. at Dagbjört skal kunne holde løft, takt og skridtlængde over en længere distance, uden at jeg nødvendigvis skal korrigere hende hele tiden. I forhold til kåring skal hun kunne holde takten og svævet i traven over ca. 200 m. og det er langt når man nu så gerne vil galopere istedet. Ligeledes skal hun være mere stabil i den frie tölt, eller rettere tölten skal være mere fri :-) Skridt og garlop er der ikke så meget at rette på, hun træder godt over i skridten og springer godt igennem i garloppen.

25 november
Vi har været på kursus med Vibe Skouenborg. Kurset handlede om hvordan man med arbejde fra jorden kan løsne og smidigøre hesten. Kurset blev holdt på stutteri Borg. Vi fik vist nogle grundlæggende øvelser hvor hesten skal acceptere vores "rum" skal holde afstand og flytte sig for os. Det var spændende, og vi lærte vist alle noget nyt. Det var også interessant at se de andre mennesker med deres heste, deres problemer og hvordan hesten reagerede på personen eller valgte at ignorere. Vibe lagde vægt på at belønne hesten præsist og for de små fremskridt, men samtidig at vi ikke lod hestene flytte rundt med os. Der kan ses flere billeder på Toppur.dk



31 oktober: Søndag d. 29 oktober var vi med til at indvie en ny ridehal i Gl. Estrup Rideklub. Helle var blevet spurgt om hun ville deltage med Heiti og Dagbjört fik lov til at komme med. Vi var 5 Islandsheste ryttere, vi viste de forskellige gangarter i forskelligt tempi. Det var hårdt arbejde for vores heste at tölte rundt i en helt ny tung og løs ridehusbund, men det gik fint. Vi red i flotte Islandske trøjer. Der var mange tilskuere og en god stemning. Det var en meget positiv oplevelse og en god træning for Dagbjört med mange mennesker, lyde og nye indtryk.

12 oktober: Dagbjört har fået nye sko på, og nu gar det taktfast fremad.

28 september: Dagbjört er efterårs træt, hun er ved at sætte vinterpels og den bliver tæt og lang. Hun kommer ikke til at fryse. Energien er der ikke meget af, så vi rider lidt ture i weekenderne og ellers har hun haft fri. I de kommende uger skal hun pep-rides, korte intervaller med tempo på i tölt og galop, 3-4 gange i ugen.

1 september: Juli og august er blevet brugt på tölt træning, udridning og lidt lydighed på dressurbanen. Vi har været på stutteri Borg og ride et L2 program for nogle dommer aspiranter. Det var inspirerende. Vi har også trænet til Jökullstævne og det gik som skrevet under "stævner" rigtig godt.
I denne uge har vi fået undervisning af Agnar. Dagbjört fik pessoa bid på, kom ned med nakken og blev løs i hele kroppen i tölten. Sikke en fornemmelse :-). Jeg skal galopere hende noget mere og arbejde hende frem og ned i Tölten så hun bevare rummeligheden i hendes bevægelser.

5 juli: I den sidste tid har jeg redet meget ud, med Dagbjört. Vi har også tölt trænet på ovalbanen. Vi skal øve nedtagninger fra tölt til skridt uden at tage traven. Takten er ved at være god i tölten og der er knæløft til vinkel. Traven er stadig meget hurtig, jeg vil gerne have noget samling på. så hun lære at sætte sig noget bedre. men det kommer med tiden

13 juni: Idag har vi redet på ovalbanen. Konditionen bære præg af græsvom og 7 uger uden ridning, men hun vil utrolig gerne arbejde.
Vi har trænet tölt, trav og garlop, startede med en opvarmnings tölt ud af grusvejen.

10 juni 2006: I dag red vi den samme tur som igår, men den modsatte vej, så vi kan kikke på tingene fra en anden vinkel
og bruge lidt hestekræfter på at komme op og ned af bakkerne. Turen gennem Testrup gik fint, der var en masse at se på da beboerne holdt "by fest"
Også idag töltede vi ind af grusvejen i et pænt tempo og sluttede af med en lille glad garlop. Kalvene var lidt mindre farlige idag.

9 juni 2006: Idag har vi redet tur sammen med Heidi og Ljosvaki.
Kalve er meget farlige men med lidt hjælp fra Ljosvaki kom vi forbi. Der var meget at kikke på. Køer med kalve flere steder,
en havetraktor der holdt stille, men bilerne kørte heldigvis stille forbi, så de gav ingen ubehagelige oplevelser.
Vi har skridtet det meste af vejen men der blev også töltet lidt på vejen hjem af sprøjtesporet. Tempoet er blevet bedre i tölten Dagbjört går bedre frem.