stævner

konkurrencer

Home

Dagbjört

Kåring

Tur ridning

Træning



5. juni 2010


Jeg har meldt til det første stævne i et år. Dagbjört er ikke klar til de store belastninger, men Toppurs sommer hygge stævne deltager vi i.
Jeg har meldt til 4.3 og T.5
Stævnet gik godt, i 4.3 plaserede vi os som nr. 3 i udtagelsen med gennemsnit på 5,20 og endte også som nr. 3 i finalen. Langsom tölt (hvad er det ) gik mere end dårligt men hurtigere tempo tölt gav karakterer 5 - 5,5og 6 så langt over forventet, jeg meldte fra T5, der var ingen grund til at trætte Dagbjört unødigt med mere langsomt tölt.
Dagbjört går mere i ballance end forventet, sætter sig dårligt, men det håber jeg, kiropraktoren kan hjælpe på.Hun er nu behandlet to gange med 4 ugers mellemrum der er b.la rettet begge sider af bækkenet.

Maj og juni 2009


D. 24 maj havde jeg meldt til klubstænvne i Jökull. Jeg havde meldt til i 4.3 og T5 men da der var for få tilmeldte fik jeg valget mellem 4.5 eller 4.2 og T8 eller T3. Jeg meldte mig til de to svære klasser.
Jeg kørte desværre i et stort hul på stævnepladsen med Dagbjört i traileren og red desværre begge klasser, selv om hun gik mærkeligt.Tidligere i foråret var hun sprunget ud i marken da vi var tæt på at blive ramt af en bus, og her er hun sikkert landet forkert.
Ved dyrlægebesøget onsdag var hun halt på tre ben, og har derfor stået hele sommeren, se mere under træning.
Til stor overraskelse blev vi plaseret som 8 ud af 16 i 4.2 på videoen går hun meget på forparten men er ikke umiddelbart halt i skridt og trav, men kan næsten ikke tölte. Det viste sig at hun havde forstuet tåleddet på højre baghov, og forstrukket venstre bagben og et forben.



September 2008


Jeg har d. 20+21 september været til stævne på Ganti´s bane i gl. Laven. Jeg red 4.3 og T5. I T5 blev jeg nr. 6. i udtagelsen, meget ok, da Dagbjört hopper meget i langsom tempo tölt, men hun øger godt. I 4.3 gik hun rigtig dårligt, men vi blev alligevel nr. 3 i udtagelsen og også nr. 3 i finalen hvor hun også hoppede afsted i langsom tempo tölt men ellers gik fint.
Dagbjörts helbror Glæsir fra Højtoften vandt både T5 og 4.3. Det var sjovt at se hvormeget de ligner hinanden og alligevel er forskellige.


Maj 2008


D 16 maj kørte jeg til Nr. Felding for at ride Sneglas én dags stævne. Jeg red 4.3 som den første klasse om morgenen og vandt med 5.30 i udtagelsen. Igen var vi gode i trav, skridt og galop og mindere gode i tölten.
Jeg red også FS1. Det er første gang jeg har redet FreeStyle og det gik over al forventning. I FreeStyle blev jeg nr. 2 med 5.68 Lone Würtz vandt og blev nr. 3. Også i FS var det tölten der gav flest problemer. Jeg måtte grine lidt af mig selv for jeg havde valgt at ride ind i trav, men da jeg vender Dagbjört ned af midterlilien for at starte tager hun tölten. Hun vil gerne tölte, men den er for meget til trav siden.

I pinsen deltog jeg i Tvisturspinsestævne. Jeg red T5 og blev i udtagelsen nr. 15 ud af 25. ok resultat.
I 4.3 blev Vi nr. 2 både i udtagelsen og i finalen og vandt en fin grøn grime. Malu Logan vandt på en super lækker hoppe.
Dagbjört har opført sig ok, selv om vi desværre skulle ride højre volte i finalen, vi er bedst på venstre. Hun er p.t meget irriteret i munden, jeg har desværre lagt et for tykt og tungt bid på hende, to delt for at se om det kunne få hende til at holde tungen inde i munden. Istedet for at hjælp har det desværre givet vabler og mere irritation.
Vi har haft 3 døgn med sol, varme og en masse støv. Støv overalt, men ok hellere det end mudder. Jeg har haft Lotte med som hunde passser, Morris har vist nydt at blive nusset og kælet med, og har charmet sig ind hos alle dem han kunne komme til på tilskure rækkerne.



December 2007


Gantis julestævne den 8. december på Stutteri Borg, gik rigtig godt. Jeg red T5 hvor vi endte næstsidst, hun gik ellers fint, men nedtagnigerne kom igen for sent, det fik vi rettet til 4-gangs klassen. jeg red også 4.3 som vi vandt med et gennemsnit på 5.2. Jeg er temmelig stolt. Det er vores første røde sløjfe. Vi vandt med 0,3 point ned til nr. 2 der endte på et gennemsnit på 4,9. Det var et hyggeligt stævne og jeg fik snakket med mange forskellige mennesker. Dagbjört bøvlede lidt både hjemmefra og da vi skulle hjem. Traileren er ikke en man bare går ind i, men det tog max 4 min at få læsset og når hun først er gået ind er der ingen problemer. Vejret artede sig fint, jeg kørte hjemmefra i regn, men red i tørvejr og sad ude til frokost og nød solen, hallen var kold så det var rart at få lidt sparsom varme fra solen. Hvornår har du sidst siddet ude og drukket kaffe i december ?
Fotograf: Maggie, som har givet mig lov til at bruge billederne.

Oktober 2007

I weekenden d. 6+7 oktober, har jeg startet 4.3 og T5 ved Toppurs oktober stævne på Vilhelmsborg. Jeg havde ikke bestilt box, men brugte stævnet til også at træne trailer læsning. Dagbjört har været lidt dum at læsse, ikke at det har taget lang tid, men hun hopper rundt og prøver om hun kan slippe ved at reje sig på rampen og snurre rundt, så jeg kan ikke læsse hende selv. Det forsøgte hun også ved 1. læsning lørdag på Vilhelmsborg hvorefter hun fik et ordentlig klap i enden, så gik det bedre. Hun er ialt i denne weekend blevet læsset 8 gange og da vi skulle hjem søndag gik hun fint og roligt i traileren.
Hun har ellers opført sig pænt. I udtagelses runden til 4,3 hvor vi kun var 11 startende var vi tre om at dele tredje pladsen og kom altså med i A-finalen søndag. I udtagelsen red jeg for hurtigt i arbejdstempo tölt og for langsomt i traven, traven var et forsøg på at undgå formegen smeden, men hun spændte for meget og smedede, så søndag i finalen satsede jeg. Jeg red godt frem i traven og selvfølgelig smedede hun men fik væsentlig mere for traven i finalen end i udtagelsen. Hun blev sat i tölten og gik et fint tempo i arbejdstölten, øgningerne var ok og nedtagningerne til arbejdstrempo tölt på kortsiderne var meget bedre end i udtagelsen, selv om hun løb for mig i garlop anspringet og tog den forkerte garlop, fik jeg hende hurtigt rettet og resten af garloppen var rigtig god. I skridt er hun klart bedre end mange af de andre vi fik 6 og 6,5 både i udtagelsen og i finalen. Det hele rakte til en 2. plads i 4.3. Toppur kvitterede med nogle flotte præmier, jeg vandt en regnjakke fra Mountain Horse.
Vores T5 gik bedre end forventet, Dagbjört töltede med en ok grundtakt, men igen for hurtigt i arbejdstempo tölt og jeg havde problemer med nedtagningerne selv om det var meget bedre end på fyn i juni. Vi endte næst sidst i udtagelsen, men det er ok, hun veksler meget i takten fra meget travagtig i arbejdstempo og til meget pas agtig i øgningerne. Alt i alt et hyggeligt godt stævne.
Billederne er fra udtagelsen i 4.3, hvor vi endte på en delt 3. plads. Tölten er momentvis 4-taktet hvilket jo er dejligt, og Dagbjört har fået lært at strække sig.

Juni 2007

Vi har deltaget til Fyns Mesterskaberne d. 8-10 juni på Davinde banen, det blev første stævne i år.
Jeg red 4.3 og T.5. Det gik fint, jeg endte som nr. 9 ud af 18 i 4.3. I T.5 blev jeg 11 ud af 24 og var så heldig at få en plads i B.finalen fordi to ryttere der havde kvalifiseret sig ikke ville ride med. Vi endte på en 10. plads i B-finalen, det var ikke Dagbjörts skyld, men mig der valgte at ride lidt friskt i arbejdstölten for at holde takten og tempoet rimeligt stabilt. Øgningerne var rigtig gode, hun starkte sig godt, men hun var lidt svær at stoppe, så min nedtagninger til arbejdstölt på kortsiden kom for sent. Men det var fint at få lov til at ride med. Vi gør det bedre næste gang.

Billederne er fra udtagelsen i T.5 lørdag i middags solen. Det var stegende varmt.Tölten blev efter sigende mere firtaktet i B-finalen søndag morgen.

Februar 2007


Toppurs vinterstævne blev aflyst. Vi var alle sneet inde, så vi må vente med stævne detagelse til efter kåringen. Jeg havde meldt til Toppurs Vinterstævne, d. 24+25 februar 2007. Jeg var meldt til i T5 og 4.3.

August 2006:

Den 26+27 august har vi været til Jökull stævne i Løgten.
Vi vandt kvalifikationen i 4.5 og blev nr. 2 i finalen. Der var 45 startende i begge klasser, så jeg er mere end tilfreds. Dagbjört har gået super flot. Vi kvalificerede os til B-finalen i T-8 og endte samlet som nr. 10.

April 2006:

Den 1 april var vi til stævne på Møllegården. Det var et endags stævne. Igen startede vi T8 og 4.5.
Tölten var bedre men vi fik ikke mange point, dommerne var meget uenige vi fik fra 2,5-4,5 et stort spring synes jeg.
men ok, den mangler stadig meget. Vi var rigtig gode i 4-gangen, her blev det til en 2 plads i udtagelsen, og også en 2. plads i finalen.
Så der er noget at arbejde videre på.

Februar 2006:

Dagbjört´s første konkurrence var Toppurs vinterstævne 2006 på Vilhelmsborg.
Da hun først i år fylder 5 år, var det nemt at vælge klasser, for 5 års heste må "kun" starte T8 og 4.5.
Hun opførte sig over al forventning, kaldte lidt på de andre på opvarmnings banen, men stolede på at jeg vidste
hvilken vej vi skulle og fulgte alle anvisninger.
Vores tölt kræver stadig meget arbejde, den er ikke taktren og hun gik med hovedet meget højt, men hun töltede :-)
De tre grund gangarter er til gengæld gode, vi fik enkelte 6 taller i garloppen, men også fradrag for forkert anspring.
Men alt i alt en god oplevelse.